Servicevilkår
Generelle oplysninger
LEON Shoes Aps
Ordrupvej 57
2920 Charlottenlund
CVR: 40800689
info@leonshoes.dk
Før du læser videre, så vil teamet bag LEON Shoes gerne takke dig for at vælge os som din leverandør af dine nye sko.
Vi håber, at du er tilfreds med dit køb og får masser af glæde af det. Husk at følge os på de sociale medier, da vi løbende poster nyt om vores produkter.
1. Indgåelse af aftale
Endelig aftale mellem dig (som kunde) og LEON Shoes anses for indgået, når din ordre er modtaget og bekræftet af LEON Shoes. LEON Shoes fremsender snarest muligt en ordrebekræftelse pr. e-mail indeholdende oplysninger om bl.a. ordrenummer, navn og adresse samt en oversigt over de bestilte varer.
2. Priser
Alle priser på leonshoes.dk er angivet i danske kroner (DKK) og inkl. 25 % moms. Priserne er ligeledes alene gældende for køb i LEON Shoes webshop. Den gældende pris er den, der på dagen for bestillingen fremgår af webshoppen for den pågældende vare, og som ligeledes vil fremgå af ordrebekræftelsen. LEON Shoes tager dog forbehold for evt. trykfejl.
Når vi annoncerer med tilbud på leonshoes.dk gælder tilbuddene kun så længe lager haves. Alle priser og tilbud på webshoppen er uden obligo.
3. Betaling
Betaling skal ske med de til enhver tid tilgængelige betalingsmetoder på webshoppen.
Der tages forbehold for gebyrer ved betaling med visse betalingsmidler.
Beløbet trækkes først, når den bestilte vare er afsendt, hvorefter det debiterede beløb vil fremgå af kontoen for det valgte betalingsmiddel. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet. LEON Shoes betalingsløsning er baseret på SSL-standarden. Dette betyder, at de oplysninger, der bliver afgivet i forbindelse med betalingstransaktionen, beskyttes ved hjælp af kryptering under overførelsen fra din computer og videre til leonshoes.dk.
4. Levering
LEON Shoes leverer via BRING og DAO til pakkeshops og hjemmeadresse i hele landet. Alle leveringer kræver en underskrift ifm. modtagelse af pakken. Den specifikke pris vil fremgå inden ordren afgives.
Levering anses for sket, når varen er afhentet hos den valgte pakkeshop. Valg af pakkeshop vil fremgå ved udtjekning, såfremt dette er muligt.
LEON Shoes leverer hurtigst muligt, og bestræber sig på, at der højst går 2 arbejdsdage fra bekræftelse af ordre til afsendelse.
Omkostninger til levering tillægges ordrebeløb og afholdes af kunden.
I det omfang, der findes produktbeskrivelser og brugervejledninger til den bestilte vare, medfølger disse den leverede vare. Når varen afsendes fra LEON Shoes, får du tilsendt track & trace nummer på pakken. Der sendes e-mail og/eller sms, når pakken er klar til afhentning i den valgte pakkeshop. LEON Shoes tager forbehold for forsinket eller mangelfuld levering som følge af force majeure.
5. Fortrydelsesret og Returnering
Enhver bestilling på LEON Shoes' webshop er underlagt dansk lovgivning. Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret ved køb af varer på leonshoes.dk i henhold til forbrugeraftaleloven.
Fristen regnes fra den dag, du eller en person, du har udpeget, modtager varen.
LEON Shoes tilbyder dog 30 dages returret, hvilket giver dig en længere returfrist end den lovpligtige fortrydelsesret.
Varens stand og værdiforringelse
Du hæfter kun for en eventuel værdiforringelse af varen, hvis den er håndteret på en anden måde, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion.
Sko må derfor alene prøves på samme måde, som de ville kunne prøves i en fysisk butik. Hvis varen viser tegn på brug ud over almindelig afprøvning – eksempelvis slid på såler, mærker, folder i læderet eller anden værdiforringelse – forbeholder LEON Shoes sig ret til at fratrække et beløb svarende til varens værdiforringelse ved tilbagebetaling af købesummen.
Uafhentede pakker
Hvis du fortryder dit køb, kan du vælge ikke at afhente eller modtage pakken.
Når en uafhentet pakke er returneret til LEON Shoes, refunderes købesummen. LEON Shoes forbeholder sig ret til at fratrække de direkte omkostninger til både fremsendelse og returnering, inden købesummen tilbagebetales.
Tilbagebetaling
Købesummen tilbagebetales senest 14 dage efter, at vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. LEON Shoes kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur eller har modtaget dokumentation for, at varen er sendt retur – alt efter hvad der sker først.
Tilbagebetalingen sker som udgangspunkt til samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved købet, medmindre andet er aftalt.
Returnering
Du afholder selv omkostningerne ved returnering af varen i forbindelse med fortrydelse.
Returvarer sendes til:
LEON Shoes ApS
Ordrupvej 57
2920 Charlottenlund
Det er ikke muligt at aflevere eller returnere varer personligt på LEON Shoes' adresse uden forudgående aftale.
Vi anbefaler, at alle returneringer oprettes via LEON Shoes' returportal, da dette sikrer en hurtig og korrekt behandling af din returnering. Returlabel kan bestilles via returportalen. Returomkostningerne fratrækkes din endelig refundering. Ønsker du i stedet at benytte din lovpligtige fortrydelsesret på anden måde, kan du kontakte os på kundeservice@leonshoes.dk.
6. Reklamation
Købeloven finder anvendelse på aftaler om levering af varer, hvorfor du har 24 måneders reklamationsret på alle varer købt i LEON Shoes webshop regnet fra dagen, hvor du modtager varen. Reklamationsretten betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Dette forudsætter naturligvis, at reklamationen er berettiget.
Du skal reklamere inden for rimelig tid til LEON Shoes efter modtagelsen af varen, hvis du konstaterer fejl eller mangler ved den modtagne vare.
Enhver reklamation vedr. manglende dele i den tilsendte ordre skal ske til LEON Shoes (jfr. pkt. 9). Dette gøres på vores reklamationsportal
7. Klagemuligheder
Hvis du ønsker at klage over dit køb, bedes du først rette henvendelse til LEON Shoes. Hvis det mod forventning ikke lykkes os at finde en løsning, kan du via www.forbrug.dk indgive en klage til:
Nævnenes Hus
Center for Klageløsning
Toldboden 2
8800 Viborg
Telefon: 72 40 56 00
www.naevneneshus.dk
Du kan også anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark. Du finder klageportalen her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/.
8. Cookies
Vores hjemmeside benytter cookies, når du handler på leonshoes.dk. En cookie er en slags kode, som anvendes i en database for at genkende kunden. Oplysningerne bruges til indsamling af oplysninger om købet ved handler i leonshoes.dk webshop.
Tredjepartsforhandlere, herunder eksempelvis Google, bruger også cookies til at vise målrettede annoncer baseret på en brugers tidligere besøg på hjemmesiden.
På forsiden af leonshoes.dk oplyser vi om brugen af cookies på vores hjemmeside. Læs også mere om vores og tredjeparters brug af cookies her hvor du også kan finde oplysning om, hvordan du sletter cookies fra din browser.
9. Kontakt
Spørgsmål vedr. bestilling, betaling, levering m.v. kan ske til LEON Shoes kundeservice på mail: kundeservice@leonshoes.dk eller via telefon +45 70 70 73 93.
Tak fordi du har valgt at handle hos LEON Shoes.
Vi håber, du og dine fødder er tilfredse med dine varer og snart vil vende tilbage igen.
